Weichsel-istiden
Istiden i Danmark
Danmarks landskab er næsten helt skabt af is og smeltevand. Den seneste istid, Weichsel, sluttede for omkring 11.700 år siden, og den har sat de tydeligste spor.
- Før Weichsel
Saale-istiden og Eem-mellemistiden. En tidligere istid dækkede også det vestlige Jylland. Bagefter fulgte en varm periode, Eem, hvor klimaet lignede nutidens.
- For ca. 115.000 år siden
Weichsel begynder. Klimaet bliver koldere, og iskapper vokser i Skandinavien. I lange perioder er Danmark et koldt, træløst landskab foran isen.
- For ca. 20.000 år siden
Isen er længst fremme. Isen kommer fra nordøst og stopper i Midtjylland. Linjen, hvor den lå stille, kaldes hovedopholdslinjen.
- Derefter
Nye fremstød fra Østersøen. Isen trækker sig tilbage, men skubber igen frem fra sydøst og former især de østlige landsdele.
- For ca. 11.700 år siden
Istiden slutter. Den sidste is smelter, og skov breder sig. De første jægere har allerede fulgt rensdyrene herop.
Hovedopholdslinjen
Hovedopholdslinjen er grænsen for, hvor langt isen nåede under sidste istid. Den går fra Bovbjerg ved Vestkysten mod øst til egnen ved Viborg og derfra mod syd gennem Midtjylland til grænsen ved Padborg. Øst og nord for linjen lå isen. Vest og syd for den gjorde den ikke.
Det kan man stadig se. Øst for linjen er landskabet bakket med lerede moræner, søer og dybe dale. Vest for linjen ligger store, flade sletter af sand og grus, som smeltevandet fra isen bredte ud. De kaldes hedesletter, og Karup Hedeslette er en af de største.
Bakkeøer
Midt i hedesletterne ligger højere områder, der ser ud som øer i det flade sand. Det er bakkeøer: rester af landskaber fra den tidligere Saale-istid, som Weichsel-isen aldrig nåede. De har ligget fremme i titusinder af år og er derfor mere udjævnede end de unge bakker øst for linjen.
Landet, der hæver sig
Isen var så tung, at den pressede jordskorpen ned. Da den forsvandt, begyndte landet at hæve sig igen, og det gør det stadig, meget langsomt. Mest i nord: i Nordjylland ligger gamle kystlinjer fra stenalderen i dag et godt stykke inde i landet og højere end havet. I den sydlige del af landet er bevægelsen modsat, og landet synker lidt.
Hvorfor istider kommer og går
Istider hænger især sammen med små, regelmæssige ændringer i Jordens bane om Solen og i hældningen af Jordens akse. De ændrer, hvor meget sollys de nordlige egne får om sommeren. Får sommeren for lidt varme til at smelte vinterens sne, kan iskapperne vokse, og så forstærker isen selv afkølingen, fordi den hvide overflade kaster sollyset tilbage.