Spring til indhold
Landis

Isens spor

Landskabet, isen efterlod

Når man først kender formerne, kan man se istiden fra bilruden: bakkerne, de flade sletter, de dybe dale og de små vandhuller midt på marken.

Landskabet ved en iskant Skematisk profil: til højre ligger isen. Foran iskanten er der skubbet en randmoræne op. Til venstre for den breder smeltevandet en flad slette af sand og grus ud. Under isen skærer en tunnel med smeltevand en dal. Smeltevandsslette Randmoræne Is Tunneldal under isen
Skematisk. Isen ligger stille et stykke tid: foran den skubbes en randmoræne op, og smeltevandet breder en slette ud.

01 Moræne

Det materiale, isen skubbede foran sig og slæbte med sig: ler, sand, grus og sten blandet sammen uden orden. Moræneler er grundlaget for meget af den gode landbrugsjord i Østdanmark.

Sådan ser det ud: Bølget land med lerjord og sten i alle størrelser.

02 Randmoræne

En lang bakkeryg, der blev skubbet op foran isens kant, mens den lå stille. Randmoræner viser, hvor iskanten stod.

Sådan ser det ud: En sammenhængende række af bakker på tværs af landskabet.

03 Smeltevandsslette

Foran isen løb smeltevandet ud i floder, der bredte sand og grus ud i store, flade sletter. I Vestjylland kaldes de hedesletter.

Sådan ser det ud: Fladt land med sandet jord, der svagt hælder væk fra den gamle iskant.

04 Tunneldal

Under isen løb smeltevand i tunneler under højt tryk. Vandet kunne skære dybe, lange dale, der nogle steder går både op og ned ad bakke. Flere østjyske fjorde og mange aflange søer ligger i tunneldale.

Sådan ser det ud: En lang, smal og dyb dal, ofte med søer eller en fjord i bunden.

05 Dødishul

Når isen trak sig tilbage, kunne store blokke af is blive liggende, dækket af sand og grus. Da de til sidst smeltede, sank jorden sammen og efterlod en lavning.

Sådan ser det ud: En rund fordybning, ofte med et lille vandhul eller en mose.

06 Ås

En smal, langstrakt banke af sand og grus, aflejret af en flod, der løb i en tunnel i eller under isen. Da isen smeltede, blev flodens bund stående som en ryg.

Sådan ser det ud: En lang, slynget ryg, som et jernbanedige uden skinner.

07 Flytblok

En stor sten, som isen har båret med sig, ofte helt fra Norge eller Sverige. Stenarten kan afsløre, hvor isen kom fra.

Sådan ser det ud: En enlig, stor sten i et landskab, hvor der ellers ikke er fast fjeld.

Bakkeøer og hedesletter

Vest for hovedopholdslinjen i Jylland er de to mest almindelige former hedesletterne og bakkeøerne, der rager op af dem. Bakkeøerne er ældre end resten af landskabet og er formet under en tidligere istid. Læs mere om linjen på siden om istiden i Danmark.

Vil du afprøve, om du kan kende formerne fra hinanden? Tag quizzen om landis.